Velkommen
Jeg hedder Karen West, bor på Holmen ved Christianshavn, er 58 år, uddannet jordemoder, samt en HD i Organisation og Ledelse, 2. del, enkeltfag. Jeg har arbejdet i mange år som afdelingsjordemoder, men forsøger at drosle lidt ned, så jeg kan få tid til alle de andre opgaver, jeg også giver mig i kast med.
Min politik
Jeg er socialdemokrat og sidder i bestyrelsen i 3 kreds, Indre By.
I januar 2009 stiftede vi, kvinder på tværs af kultur og etnicitet, kvindebevægelsen Q Freedom, og i marts samme år stiftede vi Q Freedom Støtteforening. Sidstnævnte mere af formelle årsager, så vi kan søge økonomiske midler.
Bevægelsen har vundet forfæste på tværs af kultur og etnicitet og blandt politikere, og vi tager de udfordringer og opgaver, der falder naturligt indefor bevægelsens mærkesager.
For nylig blev jeg udpeget af ministeriet, via Mødrehjælpen og Kristlig Forening for Udsatte Børn, til formand for Alexandrakollegiet i Valby. En opgave, jeg er glad for og som stiller store udfordringer. Kollegiet bebos af enlige mødre, der er under uddannelse. Succesraten er høj, især når man tager i betragtning, at mødrene har manglet det netværk, der er en forudsætning for at klare et barn og en uddannelse. En uddannelse, der skal gøre dem i stand til at klare sig udenom den offentlige forsørgelse.
Jeg er tilhænger af det mangfoldige samfund og ser multikulturismen som en god udfordring for os alle.
Jeg kender så meget til det muslimske miljø, at det er ikke tørklæderne eller anden beklædning, der undertrykker kvinder. Kulturen, som på mange måder går på tværs af etnicitet og religion, er den, der skal angribes, hvis den skal angribes. For vil man forstå og vil man vide mere, så bør man ikke generalisere. Dertil er billedet alt for broget. Det ville klæde os alle at lære de etniske minoriteter bedre at kende - også ude i det virkelige liv - hvor ens fordomme og generaliseringer meget hurtigt gøres til skamme.
Til gengæld skal vi heller ikke lukke øjnene for, at der i visse kulturelle kredse findes horribel kvindeundertrykkelse sted. Unge kvinder der tvinges til et bestemt tøjvalg, til en bestemt livsførelse ,til en bestemt opførsel, altsammen for at familien med sindsro kan levere en "uplettet" vare til manden og hans familie. Og når de så er blevet gift, måske med en uddannelse eller blot er arbejde, så overlades hele det huslige arbejde stadig til kvinderne.
Kvindekampens succes mangler med andre ord at kunne kaldes en succes for en del af de etniske minoriteter, der er vores danske medborgere, men ikke indtil nu har deltaget i en kamp, der skal sikre alle kvinder, uanset etnicitet, kultur og religion, fuldstændig selvbestemmelse.
Og for lige at runde "mangfoldigheden" af, så handler det jo også om, at kvinder jo i sin gode ret kan vælge helt andre levemåder end dem, os etnisk danske er opvokset ,og som vi ynder at kalde frie.
karenwest51@gmail.com www.karenwest.dk/blog