Karen West: Kræftens Bekæmpelse har fået 700.000 kroner af Forebyggelsesfonden, som de sammen med Ældre Sagen bruger på at sende rygestop-konsulenter ind på plejehjem for at få vores ældste medborgere til at holde op med at ryge. Uværdigt!
Med rygelovens indførelse om forbud mod at nyde tobak på mange af landets plejehjem – samt under ingen omstændigheder at udsætte personalet for passiv røg – så er vores allerældste medborgere begyndt at ryge i smug. Det betyder, at rygning kommer til at foregå i sengene med stor fare for brand og død, også for andre end synderne. Det medfører ønsket om, at gamle af hensyn til brandfaren ikke må nyde tobak uden opsyn, og personalet må under ingen omstændigheder udsættes for passiv røg. Et uløseligt dilemma. Da de fleste plejehjemsbeboere er dårligt gående, ja, så er mulighederne for at nyde tobak ved at være ret så begrænsede.
For et par uger siden omkom endnu en plejehjemsbeboer i sin seng, fordi han eller hun havde smugrøget. Få dage senere meldte Kræftens Bekæmpelse så ud, at de fra Forebyggelses Fonden havde fået kr. 700.000, som de nu ville bruge på udvalgte plejehjem for at få de gamle til at holde op med at ryge.
Ældre Sagen klappede begejstret i hænderne og var helt med på ideen. Stor er min undren over, hvorfra man kan rejse så mange penge så hurtigt, men et kig på Forebyggelsesfondens hjemmeside viser, at der er bevilget 700.000 kr. til et projekt: Rens luften på plejehjemmene. Umiddelbart ser projektet ikke ud til at gavne andre end konsulenterne i Kræftens Bekæmpelse og så nogle politikere, der kan sole sig i den politiske korrektheds livgivende solarielys.
Formålet er at reducere sosuassistenters eksponering for passiv rygning på plejehjem. Man vil arbejde med »muligheder og ønsker for rygestop blandt beboere og personale«. Om sosu-assistenter vil holde op med at ryge, vil jeg ikke blande mig i, men jeg vil så sandelig blande mig i, at man med vores offentlige økonomiske midler nu direkte og indirekte vil tvinge vores ældste medborgere til at kvitte tobakken.
Nu er vores gamle på plejehjem gamle – ja, de er overordentlig gamle - så gamle, at de ofte knap nok fatter, hvor de er, og hvad der sker omkring dem. Plaget af demens og døvhed, ofte svagsynede, eller måske alle lidelser mere eller mindre blandet sammen. Forvirring og almen alderdomssvækkelse kendetegner nok de fleste beboere. Det mest tragikomiske er vel, at de få gamle rygere imod alle odds og statistikker stadig er i live til trods for deres dødsensfarlige last. De burde jo for længst ligge under mulde.
Det gør de så ikke, så nu får alle rygerne besøg af et par gedigne sundhedsapostle, der med ihærdighed skal fortælle dem, hvor farligt det er at ryge. Pyt med, at de intet hører, intet ser eller ikke fatter, hvad der bliver sagt. Pyt med, at tobakken måske er den eneste fornøjelse, de har tilbage. Man fristes til at spørge: For hvis skyld iværksætter man dette vanvittige projekt?
Egentlig harmes jeg mest over Ældre Sagen, som skulle varetage de gamles interesser, men i stedet - tro mod sundhedsformynderiet – hopper med på vognen og imod de få rygere på vores plejehjem, formentlig fordi det ville være ganske u-politisk korrekt at være en smule solidarisk med rygere. Det er der ingen, der vover mere, ej heller Ældre Sagen. De springer med på antirygekampagner, for ellers ville de jo blive bebrejdet, at de er med til at slå folk ihjel, også selvom gennemsnitsalderen for deres medlemmer på plejehjemmene formentlig ligger et sted mellem 80 og skindød. Målet helliger midlet, som man siger!
Og de gamle kan alligevel ikke brokke sig, eller rettere sagt vi kan hverken høre eller se det, og hvem gider kere sig om, hvad de gamle har for ønsker for den smule liv, de nu har tilbage.
Derfor stiller jeg spørgsmålet: Hvor værdigt er det at starte antirygekampagner, rygestopkurser, endnu flere forbud, fratagelse af selvbestemmelse og værdighed og indtrængen i private hjem for at slukke smøgen eller piben for de gamle? Er det ældreomsorg? Hvad er Ældre Sagens hovedformål? At drage omsorg for, at vores ældre medborgere har det godt og være deres talerør over for samfundet? Eller er der noget her, jeg fuldstændig har misforstået?
Jeg ved, vi ved, at ca. 25 procent af sosu-assistenterne ryger. Det holder de måske op med, men der er større sandsynlighed for, at de ikke holder op, og at de ikke har det mindste imod at blive udsat for passiv røg. Brug pengene til at bygge stuer til rygende sosuer og plejehjemsbeboere, hvor de sammen kan drikke kaffe, snakke og ryge. Så får de gamle samvær, tobak og en god oplevelse. Sosuerne kan få sig en velfortjent smøg og alle bliver glade. Undtagen vores formynderiske sundhedsapostle, men det kan jeg leve med.
Min opfordring til landets kommunale plejehjem må derfor være: Boykot projektet, prioriter mennesket og ikke systemet. Giv de gamle det, der gør dem glade og drop den politiske korrekthed og den sygelige opblomstrende sundhedskultur. Den er så forbandet ligegyldig – derhenne ved endestationen!


















