Sundhedsformynderiets vanvid!

30. august 2010 – 16:21

Karen West: Kræftens Bekæmpelse har fået 700.000 kroner af Forebyggelsesfonden, som de sammen med Ældre Sagen bruger på at sende rygestop-konsulenter ind på plejehjem for at få vores ældste medborgere til at holde op med at ryge. Uværdigt!

Af Karen West Socialdemokrat og jordemoder
Fredag den 27. august 2010, 22:30

Med rygelovens indførelse om forbud mod at nyde tobak på mange af landets plejehjem – samt under ingen omstændigheder at udsætte personalet for passiv røg – så er vores allerældste medborgere begyndt at ryge i smug. Det betyder, at rygning kommer til at foregå i sengene med stor fare for brand og død, også for andre end synderne. Det medfører ønsket om, at gamle af hensyn til brandfaren ikke må nyde tobak uden opsyn, og personalet må under ingen omstændigheder udsættes for passiv røg. Et uløseligt dilemma. Da de fleste plejehjemsbeboere er dårligt gående, ja, så er mulighederne for at nyde tobak ved at være ret så begrænsede.

For et par uger siden omkom endnu en plejehjemsbeboer i sin seng, fordi han eller hun havde smugrøget. Få dage senere meldte Kræftens Bekæmpelse så ud, at de fra Forebyggelses Fonden havde fået kr. 700.000, som de nu ville bruge på udvalgte plejehjem for at få de gamle til at holde op med at ryge.
Ældre Sagen klappede begejstret i hænderne og var helt med på ideen. Stor er min undren over, hvorfra man kan rejse så mange penge så hurtigt, men et kig på Forebyggelsesfondens hjemmeside viser, at der er bevilget 700.000 kr. til et projekt: Rens luften på plejehjemmene. Umiddelbart ser projektet ikke ud til at gavne andre end konsulenterne i Kræftens Bekæmpelse og så nogle politikere, der kan sole sig i den politiske korrektheds livgivende solarielys.
Formålet er at reducere sosuassistenters eksponering for passiv rygning på plejehjem. Man vil arbejde med »muligheder og ønsker for rygestop blandt beboere og personale«. Om sosu-assistenter vil holde op med at ryge, vil jeg ikke blande mig i, men jeg vil så sandelig blande mig i, at man med vores offentlige økonomiske midler nu direkte og indirekte vil tvinge vores ældste medborgere til at kvitte tobakken.

Nu er vores gamle på plejehjem gamle – ja, de er overordentlig gamle - så gamle, at de ofte knap nok fatter, hvor de er, og hvad der sker omkring dem. Plaget af demens og døvhed, ofte svagsynede, eller måske alle lidelser mere eller mindre blandet sammen. Forvirring og almen alderdomssvækkelse kendetegner nok de fleste beboere. Det mest tragikomiske er vel, at de få gamle rygere imod alle odds og statistikker stadig er i live til trods for deres dødsensfarlige last. De burde jo for længst ligge under mulde.

Det gør de så ikke, så nu får alle rygerne besøg af et par gedigne sundhedsapostle, der med ihærdighed skal fortælle dem, hvor farligt det er at ryge. Pyt med, at de intet hører, intet ser eller ikke fatter, hvad der bliver sagt. Pyt med, at tobakken måske er den eneste fornøjelse, de har tilbage. Man fristes til at spørge: For hvis skyld iværksætter man dette vanvittige projekt?

Egentlig harmes jeg mest over Ældre Sagen, som skulle varetage de gamles interesser, men i stedet - tro mod sundhedsformynderiet – hopper med på vognen og imod de få rygere på vores plejehjem, formentlig fordi det ville være ganske u-politisk korrekt at være en smule solidarisk med rygere. Det er der ingen, der vover mere, ej heller Ældre Sagen. De springer med på antirygekampagner, for ellers ville de jo blive bebrejdet, at de er med til at slå folk ihjel, også selvom gennemsnitsalderen for deres medlemmer på plejehjemmene formentlig ligger et sted mellem 80 og skindød. Målet helliger midlet, som man siger!

Og de gamle kan alligevel ikke brokke sig, eller rettere sagt vi kan hverken høre eller se det, og hvem gider kere sig om, hvad de gamle har for ønsker for den smule liv, de nu har tilbage.

Derfor stiller jeg spørgsmålet: Hvor værdigt er det at starte antirygekampagner, rygestopkurser, endnu flere forbud, fratagelse af selvbestemmelse og værdighed og indtrængen i private hjem for at slukke smøgen eller piben for de gamle? Er det ældreomsorg? Hvad er Ældre Sagens hovedformål? At drage omsorg for, at vores ældre medborgere har det godt og være deres talerør over for samfundet? Eller er der noget her, jeg fuldstændig har misforstået?
Jeg ved, vi ved, at ca. 25 procent af sosu-assistenterne ryger. Det holder de måske op med, men der er større sandsynlighed for, at de ikke holder op, og at de ikke har det mindste imod at blive udsat for passiv røg. Brug pengene til at bygge stuer til rygende sosuer og plejehjemsbeboere, hvor de sammen kan drikke kaffe, snakke og ryge. Så får de gamle samvær, tobak og en god oplevelse. Sosuerne kan få sig en velfortjent smøg og alle bliver glade. Undtagen vores formynderiske sundhedsapostle, men det kan jeg leve med.

Min opfordring til landets kommunale plejehjem må derfor være: Boykot projektet, prioriter mennesket og ikke systemet. Giv de gamle det, der gør dem glade og drop den politiske korrekthed og den sygelige opblomstrende sundhedskultur. Den er så forbandet ligegyldig – derhenne ved endestationen!


Af Karen West | Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer (1)

Hvor var du, da vi sagde nej til stening?

19. august 2010 – 20:53

Hvis modstanden imod stening skulle afspejles i fremmødte, så er der da godt nok mange, der er lige glade, eller måske ligefrem synes, det er sådan kvinder skal behandles??

I dag kl. 18, den 19. august 2010 havde Frit Iran og IKIR med deltagelse af en repræsentant fra Kvinderådet, gået sammen om en demonstration imod stening, imod det islamiske rædselsregime i Iran.

Talerne var selvfølgelig Nihad Riazi, IKIR, Jaleh Tavakoli, Frit Iran, men også Susanne Langer, Kvinderådet (EL) og Pernille Frahm (SF). Tak til dem!

Der bliver eksekveret stenings dødsdomme overfor både mænd og kvinder, men flest kvinder. Kvinder, hvis forbrydelse ofte er formodet utroskab. Og ikke nok med det, så bliver kvinder ofte stenet, selvom de er dømt til andre afstraffelses metoder. Utroskab, eller hvad man nu betegner seksuel samkvem mellem mennesker, dømmes hårdere end mord!!!

For dem der tør, kan en stening ses på You Tube, hvor faderen til sidst kaster den største sten mod sin datter! Sådan kan kultur og religion være så “mangfoldig”.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den kolossale opbakning og støtte, de irakiske asylansøgere har fået fra venstrefløjen og ikke mindst fra vores muslimske medborgere. Nuvel er det da også en vigtig sag, men det burde vel kunne forventes, at nogenlunde samme opbakning for basale menneskerettigheder, imod menneskeundertrykkelse af værste karakter, imod barbarisk afstraffelsesmetode, imod undertrykkelse af kvinder, kunne forventes fra alle disse “sande” venner af menneskerettigheder.

Hvor mange var det, vi var til demoen imod udvisning af irakiske asylansøgere, 50.000 eller 100.000?

I dag var vi måske 50, hvor størstedelen var eksiliranere.

Tænk om vi her i Danmark viste vores afsky imod den værste kvindeundertrykkelse i verden.

Men herregud, hvad tæller 150 stenede kvinder imod udvisning af 23 romaer, imod administrativ udvisning af 2 terrormistænkte?

Hvad betyder 150 stenede kvinder imod en udvist iraker?

Eller er der noget her, vi slet, slet ikke skal røre med en ildtang, for tænk hvis nu vi blev udråbt som racister. Eller noget som er langt værre end 150 stenede kvinder, nemlig at tilhøre “det gode selskab” blandt åh så sande forkæmpere for menneskerettigheder - men ikke alle slags mennesker, og da slet ikke utro kvinder, skide være med dem, de er jo bare kvinder!!

Eller hvordan skal jeg nu lige tolke ligegyldigheden?

Af Karen West | Gemt i Ikke kategoriseret, kvindeundertrykkelse | Kommentarer (1)

Hvad er dyrest Karl Bornhøft? Mit læserbrev i dagens Politiken!

13. august 2010 – 08:12

Karl Bornhøft, sundhedsordfører for SF, er i dagens Politiken ude at sejle med sit sundhedsskib. Han er fortvivlet over, at skibet styrer direkte mod afgrunden, idet alt for mange ryger og spiser alt for meget, så de dør af det, mindst 1000 om måneden! Rygere og fede belaster velfærden med deres følgesygdomme, så der skal mere tvungen forebyggelse til. Altså med andre ord, gør det dyrere at leve usundt. Samtidig klager KH over, at der bliver så mange gamle, der skal forsørges, og det er dyrt og belaster velfærden.

Man kan diskutere om Dansk Sundheds Institut’s regnestykker er rigtige, men hvis de er rigtige, så må SF da for pokker også indregne merudgifterne til pension og ældrepleje, som ikke indgår i de sundhedsudgifter, som SF vil spare. Pensions – og ældreplejeudgifterne ved en forlængelse af levetiden udgør 3 til 4 gange så store beløb som SF i heldigste fald kan spare på sundhedsudgifterne. Hvis SF ikke medregner de udgifter, så tror de ikke selv på, at forebyggelse virker, og så bliver det et forslag om straf og øget skat!

Af Karen West | Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer (1)

Polen - et naboland, du bør opleve!

9. august 2010 – 14:44

Netop fordi mange har kigget lidt undrende på en, når man sagde, at man skulle på sommerferie i Polen, vælger jeg at skrive dette blogindlæg/note. Et par iagttagelser om landet og folket, om hvilket og hvem der kun kan siges, eller næsten kun kan siges, noget godt. Og jeg kan tilføje, at vil du på en billig, oplevelsesrig ferie, og sætter du pris på et venligt folkefærd, så tag til Polen!

Vi kørte fra Swinoujscie i nord til den sydligste spids Zakopane og tilbage igen, ca. 1600 km. i alt.

Undervejs besøgte vi Szezecin (Stettin), Krakow, nogle hurtige besøg i mindre landsbyer og naturparker  og vandrede i Tatrabjergene op mod den slovakiske grænse.

Hvis man har læst Polens historie, ved man, at landet indtil for få år siden var slagmark for landende både til øst og til vest. De har altid ligget sådan “lidt” i klemme mellem dem, der ville erobre sig mere magt, og det kan synes som om, de har det svært både med tyskere og russere, hvilket egentlig ikke er så underligt.

Jeg oplever dem en smule alvorlige, meget kontrollerede, men utrolig hjælpsomme og venlige, når man henvender sig direkte for at få hjælp, eller bare en snak med de forholdsvis få, der behersker engelsk eller tysk.

Et godt eksempel, som vi oplevede flere gange, var ved fodgængerovergange, hvor polakkerne pænt står og venter i op til 4 minutter ved en 3 meter bred forgængerovergang, selvom gaden til hver side er fuldstændig øde. Køkulturen må man tage hatten af for, og de går ikke de steder, man ikke må gå. De kan virke en anelse kuede og har ikke så let til latter og smil, forståeligt for et folk, der i århundreder har lidt under skiftende fremmede magter. Men så opleves de helt unge så til gengæld meget mere oprørske og frie i deres ageren og laden og helt klart i opposition til gamle normer og adfærd - i øvrigt glædeligt at se. Endnu mere glædeligt var det dog at se, hvor flittige polakker arbejder. Og hvis de ikke har et arbejde eller måske bare vil øge den daglige indtjening, så plukker de blåbær, kirsebær eller sælger et eller andet fra vejkanten. Det er tilladt og ingen skam at være opfindsom udi gode forretninger. Det kunne vi godt bruge noget af her i vores alt eller intet “velfærdssamfund”!

Maden er billig og rigtig god, med ægte gode råvarer, tilberedt enkelt og sundt. Den smager godt, især har polakker et overdådigt udvalg af lækre pølser til 10 - 15 kr. kiloet og mad på restaurant koster sjældent mere end 100 kr pr. kuvert incl. øl/vin og kaffe. Frugt og grønt er rasende billigt, som f.eks. et kilo vilde blåbær til 10 kr. ! Hotelpriser, bortset fra nordkysten, koster mellem 200 og 300 kr, pr nat. Man kan så påstå, at det er udnyttelse af billig arbejdskraft, men alternativet er jo lediggang, og det fører som bekendt til noget, der er værre.

Infrastrukturen, i hvert fald hvad veje og skiltning angår, er helt i top, og det udnytter polakkerne, så her er de på vejene betydelig mere “aggressive”. De kører gerne 160-180 km i timen, selvom man højst må køre 130 på motorvejen. Byggerier er i gang fra nord til syd og selvom vi oplevede fattigdom, så er der altså også mange polakker, der har fede biler og yderst velklædte.

I Zakapone, (er der overhovedet nogle danskere, der har været der??), kunne man se smukke velklædte unge kvinder med en minihund på armen spankulere rundt i byen for at blive set :)

Vores bjergvandringer i Tatrabjergene foregik i selskab med andre polakker, så de ensomme højder blev der ikke noget af, men eftersom folk holder mund, når naturen tager over, så føltes det ikke så generende. Og det var en fantastisk oplevelse at gå over 2000 højdemeter og stå på toppen og skue ned i Slovakiet.

Vi besøgte også Den jødiske Ghetto i Krakow, hvor vi så Ghettoens Heltes Plads med alle de tomme stole, der symboliserer det sted, hvorfra jøderne blev sendt af sted til udryddelses lejrene. Ghettomuren, som markerer resterne af, hvor grænsen til ghettoen gik, minder mistænkeligt om jødiske gravsten, om hvilke man også mener, nazisterne byggede den med. Vi faldt i snak med en fra en jødisk delegation fra Israel, et rejseselskab, både unge kvindelige og mandlige soldater. Han roste Danmark for at tage stilling og sagde, at det værste var sådan set de lande, der tav og ikke tog stilling. Som vi læste ude i KZ lejren Auschwitz: Den, der ikke vil lære af historien, skal selv komme til at gennemleve den. Og det kan man så tænke lidt over!!

Efter at have oplevet Auschwitz kan jeg endnu mindre fatte, at nogle skøre sjæle, også her i landet, i fuld alvor kan benægte Holocaust, og vel værre endnu, at nogle så ikke modsiger denne uhyrlige påstand.

Ja, så har man næsten lyst til at lade dem gennemleve historien igen, men om det så ville give os en fredeligere verden, det er så spørgsmålet!

Noget af det bedste (endnu?) ved cafe- og restaurantbesøg er, at man kan sidde og nyde sine smøger uden at skulle jages udenfor. Gud hvor var det dog en helt anderledes god oplevelse, som gjorde en i godt humør. Der var så sandelig også steder for ikke-rygere!!

Og en anden sjov oplevelse ved grænsen til Tyskland fra Swinoujscie, hvor boder med tusindvis af smøger sælges til en billig penge. Polens svar på Pusherstreet og vi snakkede med en sælger, fordi vi undrede os over, at de ikke solgte vores egne mærker. Det kunne ligeså godt have været en fra Christiania :)

Polen er både god mad, spændende kultur, afvekslende natur og et nødvendigt, men godt møde med en venlig nabo!

Af Karen West | Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer (0)

Mit debatindlæg bragt i dagens Politiken

24. juli 2010 – 09:00


Lige nu føles det som at stå midt imellem to stole. På den ene side er jeg med der, hvor kampen mod forbudshysteriet, formynderiet og ensretningen kører der ud af, og heldigvis for det. Men på den anden side tilhører jeg da stadig venstrefløjen, især når det handler om kvinders og mænds ligestilling, eller snarere mulighed for at foretage reelle frie valg på tværs af køn og kultur. Og det kræver som bekendt, at mulighederne for at foretage frie valg er til stede.

Højrefløjens debattører og meningsdannere harcelerer over kravene fra venstrefløjens ligestillings forståelse, særlig når det gælder kvinder på direktionsgangene og lige barsel til kvinder og mænd.

Kvoterne lader jeg lige ligge et øjeblik, men ikke barsel debatten. Jeg er faktisk så gammel, at jeg har oplevet 3 måneders barsel og ingen barsel til far. Dengang for 35 år siden og mange tusind år videre tilbage, var alle enige om, at det der med at drage omsorg for et lille nyfødt barn og set i lyset af, at kun en mor kan amme, var det tåbeligt at inddrage far. Han ville kun være til besvær, eller værre endnu, ville han højst sandsynligt blive hånet som en tøffelhelt og som værende lumsk kvindagtig.

Adskillige venstrefløjs kvinder og kvinder i det hele taget, har kæmpet og kæmper stadig for at ændre denne overbevisning, så der i dag tegner sig et ganske andet billede af, hvad nybagte fædre formår og ikke formår, når det gælder omsorg for og engagement i det at blive forældre.

Som jordemoder ved jeg noget om disse unge fædre. For i og med vi fik barsel orlov til fædre, er de nu med fra begyndelsen. Det er kun 40 år siden, de begyndte at være med til fødslerne, og det er kun få år siden, de begyndte at være med fra første barseldag på sygehuset eller i hjemmet. Langt de fleste fædre tager del i omsorgen for det lille ny barn, og de er gode til det. Jeg kan i dag ikke se, at mor er som født til omsorgs rollen, i så fald er begge køn født til det, så konklusionen er jo så, at manglende interesse i det nyfødte barn eller manglende omsorg ikke er genetisk bestemt, men meget mere opdragelse og kultur.

I stedet for at opponere mod lige barsel for begge køn, så burde alle kæmpe for, at vi får en ordentlig barselfond, der gør det reelt økonomisk muligt at fordele en barselperiode ligeligt mellem mor og far. Så vil der selvfølgelig være undtagelser, hvor det er naturligt på grund af sociale, fysiske eller psykiske forhold, at moderen eller faderen får hele, eller den største del af, barselperioden.

Og som en ekstra gevinst ved lige barselorlov til mor og far behøver man så ikke diskutere kvoteordninger, idet kvinderne så ikke mister tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor ikke bliver mindre kvalificeret til de gode stillinger.

Mit råd: Smid ikke ”barnet” ud med badevandet!!

Af Karen West | Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer (1)

Minoritetskvinder skal uddannes, ikke passiveres på kontanthjælp!

22. juli 2010 – 09:12

Jeg har snart ikke tal på, hvor mange gange jeg har skrevet om dette emne, eller snarere om den opgave, vi som samfund endnu ikke har løftet tilfredsstillende. Jeg mener at have læst, at vi stadig har over 10.000 minoritetskvinder, der står udenfor arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan dansk, ikke har lært det, fordi de har været forhindret af børnefødsler, ægtemandens modvilje og en laden stå til.

Min partifælle, MF, Yildiz Akdogan har en artikel om samme emne i www.Jiyan.dk, og jeg er da vældig enig med Yildiz i hendes analyse, indtil vi kommer til løsnings mulighederne. Yildiz bebrejder regeringens krav om 450 timers arbejde i modsætning til de tidligere 300 timer, for at kunne opretholde retten til kontanthjælp. For, som Yildiz siger, så er de kvinder ude af stand til at få et job, fordi de ikke kan sproget.

Det er fuldkommen rigtig, men i stedet for at passivere dem på kontanthjælp uden krav, så synes jeg da, vi skulle sørge for at få dem uddannet til at træde ind på arbejdsmarkedet.

For hvem er det, der vinder ved at lade stå til?

Det er de gamle kulturelle normer om, at konen skal gå hjemme og varte mand og børn op, så han ikke behøver at tage del i “kvindearbejdet”.

I stedet for at hjælpe dem, så gør vi dem en bjørnetjeneste af de helt store. Konen lærer ikke dansk, manden bliver opvartet, og i værste fald overfører de denne kvindeundertrykkende kultur til de næste generationer.

Der ligger et løsningsforslag, et ægte socialdemokratisk et af slagsen, lige foran jer!

Brug de 450 timer til at lære kvinderne dansk, som et krav og med mulighed for at komme ud på nogle arbejdspladser, deltage som “føl” og ad den vej lære det danske arbejdsmarked at kende.

De får selvtillid og de mærker, at vi faktisk har brug for dem. Alt andet er en total misforståelse, hvis det er kvinders selvbestemmelse og frihed, vi arbejder for!!

Af Karen West | Gemt i Kvindekamp! | Kommentarer (1)

Fremtidsforsker Sally Khallash: Stærk social kontrol er vejen til uddannelse?!?

4. juli 2010 – 10:28

Man eller jeg sidder i hvert fald med en fornemmelse af, at der er et eller andet, der ikke stemmer, efter jeg havde læst artiklen om den dygtige superstudent Amani Meaidis i Berlingske Søndag.

Amani var der i hvert fald ikke noget galt med, tvært imod svarede hun relevant på journalistens spørgsmål, og artiklen blev da også læst med sindsro indtil en vis fremtidsforsker Sally Khallash skulle forklare, hvorfor de unge piger var så begavede og fik så høje karakterer.

Nøgleordene er en stærk social kontrol, og at man forventer, at “disse” piger opfører sig pænt (hvilket vi er nogle, der udmærkede ved, hvad betyder).  Det er en konstatering, som jeg ikke er uenig i, men det er jeg så sandelig, når der længere nede i teksten står, at det er en win-win situation!!

Det betyder med andre ord, at Sally Khallash synes det er udmærket, at de unge pigers frihed er et ikke eksisterende begreb, og som hun siger senere, så vil uddannelses niveauet, med stærk social kontrol som forudsætning, stige i de næste år.

Egentlig synes jeg, hun træder på Amani og hendes lige, idet hun jo giver udtryk for, at Amani og hendes lige blot når så langt, fordi de ikke har deres frihed. Måske kunne det tænkes, at hun er en begavelse. Og vender vi blikket mod resten af landets unge studiner og unge kvinder, der er i gang med en videre gående uddannelse, kan der jo peges på adskillige både etnisk danske og ikke etniske danske, der med kærester, ægtemand og uden klarer, sig fortrinligt i uddannelses systemet. Det kan godt være, at de ikke får 12 i gennemsnit, men de bliver både læger, tandlæger, jurister og økonomer.

Sally Khallash gør sig til talsmand for, at familier får grønt kort til at kontrollere deres døtre socialt, uagtet om de er intellektuelle eller ej!

For tilbage står så en hoben unge piger, der er mere praktisk begavet, så hvad med dem?

Og de ligger jo også under for en stærk social kontrol. Men det er måske lige meget, at de dumme bliver tvunget til at gifte sig med en fætter, sendt tilbage til hjemlandet, udsat for undertrykkelse i et til tider ekstrem patriarkalsk samfund? Skal vi skide på den anden meget større gruppe af unge kvinder med anden etnisk baggrund, der så både ikke har noget, der ligner selvbestemmelse og ej heller evner og mulighed for at studere?

Kunne det måske tænkes, at man både overholdt menneskerettighederne og lod de unge dygtige og mindre dygtige kvinder med anden etnicitet uddanne sig, leve frit efter eget ønske eller blot tog sig et arbejde, der hvor de kunne få et?

Og som en kuriositet, fordi sammenligningen er slående, kan jeg fortælle, at de første jordemødre, der blev uddannet, var underlagt præsterne, der havde magten over dem, og ve den jordemoder aspirant, der så meget som kiggede på et mandfolk, så var det slut med uddannelse og hun kunne blive sendt hjem til landsbyen med skam og fornedrelse til følge.

Ærlig talt, så vågn dog op kvinder!!

Af Karen West | Gemt i Kvindekamp!, kvindeundertrykkelse, samfund | Kommentarer (6)

Ligestillingspolitik i at begrænse børnechecken?

27. maj 2010 – 10:21

I Danmark føder vi ikke nok børn til at reproducere os selv, så at skære så drastisk ned på børnechecken er en fatal fejl. Og folk med mange børn raser da også over regeringen og DF’s genopretningsplan

Man kan imidlertid også stille  det spørgsmål, om indgrebet er ligestillings venligt?

For det er vel næppe en hemmelighed, at kvinder med mange børn sjældent er på arbejdsmarkedet og blandt dem har færre en uddannelse. Jeg har faktisk heller aldrig oplevet, at en far går hjemme hos en større flok børn, mens moderen er den, der forsørger familien.

Vi ved også, at i Danmark er det oftere de socialt ringet stillet, der får mange børn, og det har da også stået i aviser og været i medier, at netop børnechecken har været et fundament for familiens økonomi.

Men vender vi problematikken lidt om, kunne man jo også påstå, at en begrænsning af børnechecken ville motivere flere kvinder til at sige nej til flere børn og derfor ville få mere tid og overskud til at involvere sig i samfundet. De får mere tid til at tage en uddannelse og begynde at arbejde ude. For konsekvensen er jo så, at det ikke kan betale sig at basere familiens økonomi på mange børn.

Selvfølgelig er der børnerige familier, der kan klare arbejdspresset og få børnene godt i vej, men det kræver en stærk mor og far. Og det er altid moderen, der er hjemmegående.

Og så skal man lige huske på, at det er jo ikke forbudt at få mange børn. Forskellen er, at staten siger nej til at belønne familier, der vælger at føde mange børn.

Jeg tror, det er omkring små 50.000, der har været givet til 3 børn, så det havde været rimeligt at sætte loftet her. For så havde man også sikret, at reproduktionen havde haft flere chancer.

Jeg tror også på, at S og SF kommer til magten og er jo også selv socialdemokrat, selvom jeg raser over deres forbudshysteri, men det er en anden historie. Så mit ønske til en kommende regering er at sætte fokus på kvinders uddannelsesmuligheder og erhvervs muligheder. Og det kan kun lade sig gøre, hvis de ikke har en alt for stor børneflok at tage vare på. Faktisk er det ganske kvindevenligt, og vil man investere i velfærd, så kunne man jo bruge de besparelser på børnechecken til uddannelse af de kvinder, der står aller nederst på den social rangstige. I dag har de sjældent et valg og som det ser ud nu, synker de endnu mere ned i armod, og børnene vil meget nemt kunne risikere at blive tifold dyrere for samfundet.

Så sæt et loft på 50.000, brug besparelsen til investering i kvinders uddannelse og få dem ud på arbejdsmarkedet, så bidrager de til velfærden og investeringen vil lønne sig.

Af Karen West | Gemt i Kvindekamp! | Kommentarer (1)

Gælder tolerancen og forståelsen begge veje?

14. maj 2010 – 14:55

For nogle uger siden læste jeg en note på Facebook, som angiveligt skulle være  skrevet af en kristen kvinde til en muslimsk kvinde. Essensen handlede om, at den kristne kvinde var ked af, at hun ikke var ordentlig opdraget af sin far, af sit “samfund”, og nu følte sig billig!! Hvorfor? Angiveligt fordi hun nu ikke var jomfru mere. Stærke sager, må jeg nok sige. Noten var bragt af Asmaa Abdol Hamid.

I dag har jeg fået en note på Facebook, som igen handler om, at man som indhyllet kvinde er så heldig, fordi man ikke bliver udsat for seksuel krænkelse både i form af voldtægt og chikane. Med andre ord, så er budskabet, at alle kvinder, der ikke hyller sig ind, er selv ude om at blive overfaldet.

For flere år siden havde Danmark besøg af en mørkemand, jeg har lykkeligvis glemt navnet, som tordnede, at kvinder selv var ude om at blive seksuel krænket, når de gik på gaden uden tørklæde. Jeg havde i den anledning et debatindlæg i Politiken.

Så er årene gået. Jeg har indset, at de muslimske kvinder både med og uden tørklæde, jeg kender, er frie og absolut ikke undertrykte, og det har da heldigvis lært mig at acceptere det omdiskuterede tørklæde. I dag betragter jeg indhyllede danske kvinder på lige fod med ikke indhyllede. Så langt, så godt. Og ikke et ord om religion, for det her handler slet ikke om religion.

Næ nej, det her handler om mænds magt over kvinders seksualitet, at han skal være sikker på, at hun ikke kigger til anden side, så han kan have hende for sig selv. Når kvinder fordømmer de kvinder, der er ligeglade med at vise babser, ben og har skyllet mødommen ud med badevandet, så handler det om, at de, PÅ BEKOSTNING af alle os formastlige, kan hævde sig. De fremhæver sig selv ved at træde på andre kvinder, og forsøger dermed at vise, hvor rigtige og dydige de nu er. Og mænd, som netop sætter pris på den dydige, den “rene”, den opfordrende, vil nikke anerkendende og fryde sig over, at hun kender sin plads.

Er det en slags hævn, en slags tilbagebetaling, så kan det forstås. Men i samme åndedrag kan jeg så opfordre til at lade forståelsen for mangfoldighed og forskellighed vinde frem ganske og roligt. Men handler det om noget dybere liggende, en fundamental tro på, at kvinder skal opføre sig som “tandpasta, der endnu ikke er kommet ud af tuben” (beskrivelsen af kvinder, der er jomfruer indtil ægteskabet, og som “tandpasta, der ikke kan trykkes tilbage i tuben”, om kvinder der ikke er jomfruer før ægteskabet - stod i Asmaa’s note), som så alle dage har været den drivende kraft, så lad os mødes og en gang for alle for at få på plads, om mangfoldighed, fælles forståelse og tolerance kun skal gælde den ene vej. Og måtte det være sådan, jeg skal opfatte budskaberne, så har vi her at gøre med hykleri af værste skuffe.

Af Karen West | Gemt i Kvindekamp!, Mangfoldighed, kvindeundertrykkelse | Kommentarer (300)

Kvinde, it’s all about sex - or not!!

3. maj 2010 – 15:09

Jeg har længe haft lyst til at skrive dette blogindlæg. For om vi dækker os til eller nøjes med en g-streng under sommerkjolen, så er det til debat både mellem os selv, men også hos de mænd, der mener at skulle have noget at sige om kvinders tøjvalg!

Det,  der har voldt mig flest overvejelser, er nok billederne - billederne af kvinder, forskellige kvinder, i smart og mindre smart og vel nok også “fængslende” tøj. Jeg undskylder, hvis jeg støder nogle, idet jeg har tilladt mig at hente et billede af et menighedsråd, men forklaring følger!

Der er intet som kvinders tøj, der kan skabe debat. Ikke selve snittet, stoffet eller designet, men meget mere, hvad lige præcis sammensætning og stil signalerer. Jeg har tit været rasende over, hvor travlt diverse geschæftige kvinder og mænd har haft med en mening om, hvad kvinder bør signalere eller ikke signalere, og hvordan kvinder burde se ud eller ikke burde se ud som.

Især dem der mener, at kvinder ikke kan tillade sig at vise deres ynder. Eller dem, der mener, at kvinder er uinteressante, hvis de ikke udstråler sex!

Det kan godt være, at vi tror, vi ikke signalerer vores “køn”, når vi vælger en bestemt stil, men på den anden side ved vi godt, hvordan vi vil se ud, eller om vi helst vil skjule os i mængden og håbe på, at vi falder i med det fortov, vi betræder.

Er  vi smukke, skal der meget grimt og kedeligt tøj til, før det lykkes os at blive “usynlige”. Men for de fleste af os er det ret nemt at se ualmindelig kedelig og usexet ud. Vi skal som blot iføre os et forvasket lidt for stort joggingsæt, tage et par flade brune eccosko på, ingen makeup  og en rygsæg på ryggen, så er vi helt sikre på, at vi IKKE udsender seksuelle signaler overhovedet.

Tag nu billedet af menighedsrådet. Troende kvinder, tillader jeg mig nu at påstå, i kedeligt tøj, og jeg vil også påstå, at de så absolut ikke signalerer sex - overhovedet - hvilket heller ikke er meningen, og da slet ikke i et menighedsråd.

Men alle de andre kvinder, alle som en udstråler skønhed og/eller - sex - også dem med tørklædet.

Min påstand er, at kvinden i burka udstråler mere sex end en af damerne i menighedsrådet!

Hensigten er den modsatte, men tragik komisk er det jo, at synet af en burka leder tankerne hen på en kvindes seksualitet.

Og de grumme mullaher og de hellige madammer tordner tildækning, og trend sætterne dømmer  kvinder med kedeligt tøj ude, men de skal have fingeren, skal de, for ingen skal blande sig i, hvordan vi vælger at gå klædt.

Det er forkasteligt og ekstremt undertrykkende, at nogle kvinder ikke selv kan bestemme, hvordan de vil gå klædt, og at de bliver dømt på deres tøjvalg.

Alle kvinder skal respekteres, hvad enten de vælger at vise krop eller ej!

Af Karen West | Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer (4)