Enhedslisten blev i sin tid dannet af DKP, VS og KAP. Min viden om KAP er næppe stor, men DKP og VS kan jeg godt huske fra min ungdom. Ja, jeg var endog medlem af DKP som ganske ung. Med tiden bliver vi ofte lidt mere lyserøde, men det er uvæsentlig i den her sammenhæng.
Det væsentlige er nok mere, at DKP dengang som nu betragter religion som en privatsag. Ja faktisk har det lydt dengang i mine “ungdomsører”, at religion var opium for folket! Kvinders ligestilling og ligeværdighed kan ikke gradbøjes og kan ej heller fortolkes andet end bogstavelig.
VS’erne var mere bløde dengang, og det synes som om, at det mere kendetegner EL i dag - den rummelige og bløde tilgang til socialismen. Ja, man kan blive så “blød”, at grænserne for hvad man kan rumme ganske fortoner sig ud i det uvisse!
Johanne Schmidt Nielsen er et flot eksemplar for sit parti. Dygtig, rummelig og skarp, ingen tvivl om det, men hun har fået kam til sit smukke hår, idet der på Facebook er åbnet en gruppe, som opfordrer hende til at overlade talerstolen til Asmaa Abdol Hamid. Asmaa har jo lige meddelt, at hun ikke genopstiller, så hvorfor Johanne nu pludselig bør overlade sin plads til Asmaa, kan man kun gisne om. Det svarer jo til, at en suppleant fra Socialdemokratiet opfordrer helle Thorning Schmidt til at tage orlov, så suppleanten kan komme til! Det er ikke så svært at forestille sig, hvordan vi andre i vores parti ville reagere på den udmelding.
Nå, særlig solidarisk kan det vel næppe udlægges som.
Nu melder sig en ny kvinde på banen, Anna Rytter, muslim, men er uvæsentlig i den sammenhæng, bortset fra, at hun og Asmaa gensidigt har støttet hinanden i tykt og tyndt. Jeg havde hellere set, at Anna Rytter havde støttet Johanne, for hvorfor skal man partout støtte hinanden, bare fordi man deler religiøs opfattelse. Og igen kommer religionen så til at fylde for meget i dette parti.
Men lad os se hvordan det går, og lad os især se, hvordan Anna Rytter vil gribe ligestillingspolitikken an.
For ligestillingspolik er omdrejningspunktet for den iranske folkevalgte Jaleh Tavakoli. Hun mødte op til foredraget med den kontroversielle imam fra USA, konvertiten, der mener, at homoseksualitet skal straffes med døden, at ligestillingen mellem mand og kvinde ikke er mulig, og at muslimer og ikke-muslimer ikke kan være venner. Han skal så være rollemodel for vores unge muslimske, især drenge og unge mænd. Som jeg har skrevet i de sidste dage, kunne man have brugt de første 10 vældig gode rollemodeller, som bor her og fungerer glimrende i det danske samfund. Men foredraget med sheik Khaled Yasin havde da også sin egen dagsorden.
Jaleh formastede sig til at sætte sig ved siden af sin mand til foredraget, og det er så forbudt, fordi dagsorden var også kønsadskillelse i salen. Jaleh endte med at forlade salen, men har heldigvis optaget råb og trusler på bånd, så man kan høre det på Youtube.
Hatten af for Jaleh, og det slog mig, at der på båndet siges, at hun skal følge loven med køndadskillelse. Hold da op, jeg troede man gik ind for individuel frihed og respekterede den frie vilje??
Nu er det så, at Enhedslistens tilhængere er så forbandet tavse, og Jaleh bliver hældt ud som en medieluder, der bare ville have opmærksomhed. Det bliver ikke modsagt, og imamens tilhængere, hvoraf mange tilhører venstrefløjen, det siger de da, får ultimativ taletid blandt venstrefløjens tilhængere.
Vi lever i et frit land, hvor det er helt legalt at knytte sig til en bestemt religion og kultur, så længe man overholder landets love. Det er ganske i sin orden, og dem skal der sandelig også være plads til. De er borgere på lige fod med alle andre, og de kan blande sig i politik på lige fod med alle andre.
Men når man ser igennem fingre med, at strenge religiøse fejlfortolkede love skulle matche en ægte socialistisk tankegang er et paradoks af dimensioner, ganske enkelt!
Jeg har faktisk været til et møde, som imam Abdul Wahid havde arrangeret, og der sad vi kvinder og mænd sammen, og imamen gav mig hånden efter foredraget. Så der findes andre måder at praktisere den religion på. Kunne vi ikke alle sammen, også dem yderst på venstrefløjen, arbejde hen imod en ikke radikalisering af de unge. Det giver både mere forståelse for religionen, men især får vi lettere ved at inkludere de unge i samfundet. Og det er vel det, vi alle sammen gerne vil?
8 kommentarer
Som klart antifascistisk, dvs imod enhver form for vold og intimidering som politisk middel, havde jeg det svært, da VenstreSocialisterne, som jeg havde stemt på fra dag pga Preben Wilhjelms udlægning af socialismen, fandt sammen med Kommunisterne og især Kommunistisk Arbejder Parti Marxister/Leninister. Deres propagering af vold som middel til magt var for mig lige så fascistisk som som alle andre antidemokrater, der accepterer vold, uanset om det er i en politisk eller religiøs kontekst.
Så uanset jeg anser Johanne for en af Danmarks pt største politiske begavelser, kan jeg, pga hendes accept af sharia-tro kandidater i partiet, ikke stemme på hende.
Selvfølgelig kæmper kvinderne sammen i Enhedslisten. Jeg støtter helhjertet op om Johanne som politisk ordfører og “frontfigur”. Johanne gør et fantastisk arbejde og er tillige et fantastisk menneske. Selvfølgelig støtter jeg også Jalehs ret til at sidde sammen med sin mand til et offentligt møde. Jeg har intet problem med at folk beslutter sig for “faste pladser” i deres egne forsamlinger, når alle er enige om det, men ved et offentligt møde, kan man selvfølgelig ikke kræve, at kvinder og mænd skal sidde adskilt.
Med venlig hilsen Anna Rytter
Kære Anna Rytter
Tak for din udmelding, den glæder mig.
Jeg har det fint med, at EL har fokus på dem, der har det svært i vores samfund, og EL er især gode til at stille spørgsmålene.
Jaleh har været i front under irandemoerne og hun har gjort det godt, ligesom Frank Aaen og Johanne også altid stiller op. Sådan noget er stærkt og godt. De andre partier har så lidt nølende tilsluttet sig kampen for demokrati i Iran, men bedre sent end aldrig.
Mit område, eller vores, i og med jeg jo arbejder mest med Q Freedom kasket på, handler om kvinder selvbestemmelse og frihed, men også en fælles målsætning om at gå sammen for kvinders ligestilling. Håber du kan lide vores målsætninger, som du kan finde på hjemmesiden og på Facebook.
Selv jeg har stemt VS engang. Det flg. har kun indirekte noget med sagen at gøre, men jeg finder Gulay mere og mere tragisk. Hun er 100% på ekstrem-imamernes side i sagen om kønsopdelingen og Jaleh, men endnu værre er det dog, at hun faktisk godter sig over et voldeligt overfald på en af mine venner.
1) Hvornår bliver hun indlagt?
2) Kan vi regne med at Helen L skriver indlæggelsessedlen?
Gülay vil også hellere have taleban til at regere i Afghanistan end at vantro soldater skal besudle dets jord, - hun ville aldrig svare på om hun virkelig havde så lidt empati for Afghanistans kvinder.
Helen, - minder mig om da hun tilsluttede sig Gadaffi.
JEG har denne indbyggede skepsis over for de “søde” muslimske kvinder - og mænds demokratiske indstilling når det kommer til stykket. Vi har FOR mange gange set udbrud som afslører ikke så pæne ting inde i skabet:
“Under overskriften ”Dødslægen og hans 5 sygeplejersker benådes i Libyen” skriver Latifi kort om ændringen af dommene over de seks til livsvarigt fængsel. Latifi, der ifølge egne oplysninger er færdiguddannet læge om cirka tre år, synes ikke at have medlidenhed med sin udenlandske kollega og sygeplejerskerne. Tværtimod har Latifi på sin blog forsynet et billede af uniformerede libyske kvinder med følgende tekst: ”Libyanske kvinder i uniform skal nok tage sig af forbryderne!”
Det var for tre år siden, og mon hun er blevet mere “mild” på tre år?
“Det har åbenbart heller ikke gjort indtryk på stud.med. Helen Latifi, at det naturvidenskabelige tidsskrift Nature den 14. december 2006 kunne bringe en artikel om sagen skrevet af 14 forskere. De rapporterede, at den HIV-1 og HCV-smitte, som sygeplejerskerne og den palæstinensiske læge var blevet dømt for at have udspredt, allerede var udbredt på Al-Fateh hospitalet i Benghazi – hvor forbrydelsen skulle have fundet sted – og i dets omgivelser før de dømte sundhedsarbejderes ankomst i marts 1998 (”Molecular Epidemiology: HIV-1 and HCV sequences from Libyan outbreak”, http://www.nature.com/nature/journal/v444/n7121/full/444836a.html).”
OG:
“Muammar Gaddafis egen søn, Saif al-Islam (navnet betyder “Islams sværd”), troede på anklagerne. Al-Islam købte simpelthen ikke sin fars påstande om, at det libyske aids-udbrud skyldtes en udenlandsk sammensværgelse. “Der er ingen sammensværgelse,” fortalte han Judith Miller. “Mossad og CIA står ikke bag dette. Det var en sag om ledelsessvigt eller sløseri eller uheld, eller måske alle tre.” Ifølge Saif al-Islam havde sammensværgelsesteorier med rod i libysk og arabisk kultur skabt en frygtelig dynamik i denne sag. “Vi må finde en løsning på denne tragedie,” sagde han.”
——–
Men sympatien er åbenbart ‘altid’ med Ummaen, det er hvad jeg ser igen og igen og igen.
Lige nu er der så kun “agt” og ingen “magt” - men hvad når den tid kommer?
Har I set YouTube-opptagelsen af Jaleh Tavakoli og ægtemanden til ovenfor nævnte møde? Det kan synes som om familien Tavakoli har en noget fri fantasi.
http://www.youtube.com/watch?v=ZqcpVZ5bjiE&feature=player_embedded
ragnhild, jeg har set den, og bemærket mig, at Jaleh i sin oprindelige anklage omtalte, hvad der foregik udenfor, mens vi her ser, hvad der foregik indenfor.
Men derudover undrer det mig, at jeg stadigvæk ikke kan få nogen muslim til at forholde sig til det faktum, at en arrangør i tv2’s nyheder udtrykkeligt benægter, at der var krav om adskillelse mellem kønnene; for åben skærm sagde han direkte, at alle var inviteret, og man måtte sætte sig, hvor man havde lyst.
Så hvad er realiteten i dette stykke? Og hvad er rimeligt?
Tja, jeg kan ikke sige at jeg er overrasket over responsen. Når man har besluttet sig for hvad man vil høre, så hører man det.