I går fyldte min mor 90 år og i morgen er det den 8. marts!
Selvfølgelig blev min mor fejret efter alle kunstens regler, med hele familien og de efterhånden få levende gamle venner, samlet omkring sig, og festen blev en rigtig dejlig oplevelse for alle. Vel er hun dement, men som skrevet tidligere, da vi tog den mest skadelige medicin fra hende, livede hun op og har lige siden været livsglad. Fin var hun, og glad var hun også, og hvem ville ikke være det ved synet af alle de glade mennesker, ikke mindst oldebørn, der nød at være til fest med søskende, kusiner, fætre, grandkusiner, grandfætre, onkler, tanter, morbrødre, mostre, fastre, bedsteforældre og forældre.
I morgen er det den 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag, hvor vi hvert år sætter fokus på ligestilling, kvinders frihed eller mangel på samme, eller kvinders magt, der hvor den for nogle er for stor, og for andre for lille.
Jeg kom helt automatisk til at tænke på, hvad var det min mor gjorde, så jeg som det naturligste i verden under ingen omstændigheder ville finde mig i at være offer for undertrykkelse og forskelsbehandling på grund af mit køn!
Min mor kom fra fattige kår, meget fattige kår, og har oplevet 30′ernes depression, sin fars arbejdsløshed, sin mors mange job med at vaske trapper og gøre rent. Hun var den ældste af 3 og kan den dag i dag huske, at hun på et meget tidligt tidspunkt havde ansvaret for sine mindre søskende, når moderen, min mormor, var på et af sine mange jobs. Arbejderkvinderne knoklede, især hvis de ikke havde en uddannelse, som kunne løfte dem op ad den sociale rangstige. Faderen, min morfar, var såmænd ganske skikkelig og helt ikke- voldelig, selvom det dengang var meget almindeligt, at fattigdom og magtesløshed gav sig udtryk i voldelig adfærd overfor de nærmeste. Han led under sin arbejdsløshed og trøstede sig ind i mellem med flasken, indtil han fik et ultimatum af min mormor. Så blev han afholdsmand, fik arbejde og familien fik det bedre på alle måder. Men under depressionen tog kvinderne oftest over, og de måtte finde sig i underbetaling, usle arbejdsvilkår og lange arbejdsdage. Og alligevel var det ofte ikke nok til at mætte mundene derhjemme. Børnene blev ladt alene, fik mangel sygdomme, og de fik i hvert fald ikke hjælp med lektierne og livets store spørgsmål. Der skulle ekstraordinære kræfter til at hive sig selv ud af den sociale arv, eller en ekstra indsats fra forældre til at give dem kræfter til et liv, der var anderledes og bedre.
Tilstande vi i dag dårlig kan forestille os, i hvert fald ikke herhjemme, selvom vi i dag også har fattige, bare på en anden måde, men det er en anden “historie” - og dog!
Min mor lærte, på den hårde måde, at vejen til frihed og lykke var en uddannelse, for ellers sad man i fattigdoms saksen. Hun lærte også, at igennem uddannelse får kvinder selvbestemmelse og mere ligestilling, idet de jo så kan klare sig selv økonomisk, hvis ægtemanden viser sig ikke at kunne bruges til noget, eller at han er voldelig, fordi han ikke er tilfreds med sig selv.
Min mors “8. marts” handlede om at sikre sine børn en uddannelse og fortælle dem, opdrage dem til, at der såmænd ikke var den store forskel imellem kvinder og mænd, hvad husligt arbejde angår. Både min far og mor lærte os, at vi på trods af forskelligt køn var lige meget værd og kunne arbejde lige meget. Jeg lærte også, at ingen skulle definere, hvordan jeg skulle leve mit liv og da slet ikke nogen mand eller for den sags skyld nogen andre end mig selv. Min salige fader, som var sømand, tog tørnen derhjemme med største selvfølgelighed. For han havde jo lært at skrubbe dæk og rydde op, fra livet på søen.
I min barndom fattede jeg ikke, der kunne være forskel på drenge og piger ud over de fysiske. Det lærte jeg først ude i det virkelige liv, og så kan det nok være, at kampgeisten vågnede, og den håber jeg da aldrig dør ud, i hvert fald ikke før mig selv!
Et tillykke til min mor med de 90 år, og alle ønskes en god 8. marts med fokus på uddannelse og selvbestemmelse!
18 kommentarer
I dag gælder kampen vel også om, at mændene skal have faderrollen tilbage. Sålænge arbejdsgiveren kan regne med, at kvinden tager langt den største del af barselsorloven, fordi manden mister mest i indtægt, bliver kvinden fastholdt i lave lønninger og karrieremuligheder.
Heldigvis er der da virksomheder, der ikke kun tilskynder mændene til at tage deres del af orloven, men også sætter et økonomisk plaster på, således oplevet via en nieces mands ansættelse som ingeniør. Hans karrieremulighed blev endda forbedret yderligere efterfølgende.
Til lykke med kvindedagen!
Din mor var smuk… Og tillykke med dagen…
og et spændende indlæg….
Hvis Gülay bliver smadret til ukendelighed, har hun nok selv været ude om det, men ellers hej i stuen, vi er jo rummelige mennesker, her er plads til alle, også dem som frydes over at de andre kommer på hospitalet.
Kimpo skal jeg opfatte det som en trussel? At du truer mig med, at jeg vil blive smadret ….????
Føj føj det havde jeg aldrig troet om dig, du er modbydelig din voldspsykopat!!
Så er løgnersken i gang med at forsøge at pådutte mig hendes egne synder.
Folk kan næppe have undgået at bemærke denne : http://gulaykocbay07.wordpress.com/2010/02/07/den-rabiate-h%C3%B8jrefjols-kim-m%C3%B8ller-er-begyndt-at-ga-med-sl%C3%B8r/
Næste gang er det måske ligefrem vold mod Karen her eller (mere sandsynligt) min krøblingestatus, hun jubler over.
Hvad siger egentlig Karen og de frie kvinder? Kan de være i stue med Gülay, eller er der grænser for hvor afsindige islamister vi kan inkludere i Danmark?
PS: Hvordan skal vi nogensinde holde hende op på noget, hvis vi hele tiden på halal-vis accepterer alt?
En manglende afstandtagen fra Karen og co. vil af Gülay blive læst som accept af hendes retoriske jihad. Og så længe hun får lov af den ene forælder kører hun bare videre ud ad tangenten.
Kimpo du skal ikke føre en hadekampagne mod mig, og jeg kunne aldrig drømme om at juble over at en anden bliver tævet.
Jeg er sådan set ret ligeglad med hvad andre mener om mig, så kommer jeg bare ikke mere på bloggen, så kan du få lov til at være her i “stuen” uden at du behøver at skabe dig.
Hvis du ikke kan huske eller genkende dine egne gerninger, burde du søge læge. God bedring.
Kimpo, ved du hvad din voldspykopat du bør søge læge, er det måske ikke dig, der ville “klynge integrationsministeren på en lygtepæl”….??? Eller søg hjælp til hvorfor du hader kvinder så meget…?
Nu kan du få lov til at brøle her på bloggen, jeg er den der er smuttet!
Jeg kan egentlig heller ikke forstå hvorfor Karen giver dig taletid på bloggen, når du er så kvindefjendsk,,, Kan simpelthen ikke forstå det.. Godt at sådanne idioter som dig ikke har mere at skulle have sagt i samfundet for ellers havde det stået kvinderne meget slemt til med sådan en tyran som dig i spidsen.
Og hvad rager det mig med din ven Kim Møller.. jeg havde iøvrigt ønsket ham godbedring, men nu trækker jeg også den tilbage!!!
Hold nu op Gülay. Kimpo kan bare ikke tåle, at du ikke ville gå i seng med ham, den stakkel har fået traumer.
Det er ikke fordi, jeg ikke vil svare. Jeg er bare lige nu syg.
Og et svar skal være ordentlig!
God bedring, Karen.
At Gülay mit billedsprog til at retfærdiggøre sin egen moralske opbakning til en konkret begået voldshandling, er fuldkommen groteskt, men hvad kunne man efterhånden forvente af så uredeligt et menneske..
Jeg håber, jeg nu er i stand til at skrive sådan nogenlunde i overensstemmelse med, hvad jeg mener.
JEG HOLDER MIG LANGT VÆK FRA KIM MØLLER OG S HANSEN. Så langt så godt!
De er begge så fyldt op af had til hinanden, at det absolut intet har at gøre med dialog.
Sidste år blev jeg selv udsat for hetz, idet mit navn, et billede i helfigur og et halvt DF flag og et halvt Dannebrog hængende over hovedet på mig. Det var på siden Lady in red, så jeg vidste ikke hvorfor, eller hvem jeg skulle spørge.
Jeg skrev ud i det “blå”, og fandt ud af, at en der hed Karen W var forvekslet med mig. Hende Karen W havde skrevet noget om muslimske børn og modersmålundervisning, egentlig ret uskyldigt, da jeg læste det. Efter nogle uger forsvandt smædekampagnen mod mig.
Jeg fik dog aldrig en undskyldning, og den dag i dag ved jeg ikke, hvem der stod bag. Jeg har læst, at det er en Carl Erik Zølck, som også flittigt gæster Danmarks Løver.
Jeg tror oprigtig ikke på, at nogle af de involverede vil nogen noget godt - hverken S Hansen eller de rabiate højre. De rabiate hadske højre diskuterer jeg ikke med, dertil har jeg ikke nerverne til det, og det virker helt håbløst. Senest har jeg forsøgt lidt på Yildiz’ blog i JP. Prøv at læse kommentarerne, de påstod gud hjælpe mig, at Yildiz benyttede sig af falske navne, fordi vi var flere, der gik ind og forsvarede hende. Føj, hvor er de klamme.
Men i og med jeg selv tilhører den fløj, der står til venstre, så må jeg sige, at jeg undres over tonen og en fuldstændig unuanceret debat, hvor det hadske, ligesom på hos de rabiate højrefløjsracister, får lov at køre helt derud, hvor man får kvalme.
Forleden skrev jeg lidt om det på en tråd i Danmarks Løver og straks fik jeg kniven. Kun en(1) bad kommentatorerne om at gribe lidt i egen barm.
Jeg forstår godt, de kommer op at slås, sådan i virkeligheden, for al det had fra begge sider vil da ikke kunne tackles med et smil eller dialog, dertil er de gået for vidt. Men at holde med den ene fremfor den anden vil jeg ikke, idet disse typer, på hver side, er kun interesseret i åben fysisk krig - og deres had er så ulækkert og altfortærende, at jeg vil opfodre alle til at holde sig væk - eller angribe hadet- hvis I vil gøre nytte!
Jeg kan huske, at der var en fra Danmarks Løver, der skrev, at det ikke var muslimerne, de ville hjælpe, men bekæmpe DF…….
Så min dagsorden er ganske anderledes, jeg vil i dialog med dem, der vil dialogen - og det vil hverken de højrerabiate eller S Hansen og Carl Erik Zølck og deres lige!
Hej Karen, tillykke med din mor.
@ Tatarikka
Du chokerer mig. Efter min mening er Gülays indlæg, hvor hun godter sig over en blødende Kim Møller, rystende i sin rå afstumpethed. Det er et indlæg skrevet, ikke af et fair og dialogsøgende menneske, men af en person, der har givet slip på enhver anstændighed. Det er ren hetz og propaganda. Og det fylder mig med væmmelse.
Har du i det hele taget læst indlægget? Det kan jeg simpelthen ikke tro, din bemærkning til Gülay taget i betragtning.
@ Karen
I øvrigt er jeg helt enig med dig. Det er forstemmende at se alle de frådende loonies fra yderfløjene, der forpester debatterne for os andre. Ole Wolf, Mathias Grøning, Allan “Mavepuster” Lindemark - og nu også Gülay Kocbay. De pisker sig op i deres selvretfærdige harme, mens de bekræfter hinanden i deres paranoide vrangforestillinger.
I Gülays tilfælde er det særlig trist. Hun plejede at være en del af løsningen, men efterhånden er hun blevet en del af problemet. Og det værste er: hun har selv valgt det.
I guder, hvor jeg savner Helen Latifi engang imellem. Hun havde sine fejl, men i bund og grund er hun jo et dialogsøgende menneske, der ønsker konstruktive løsninger.
Fri os fra demagogerne!
Jeg skal snart være sammen med Helen, og jeg skal nok hilse hende Jørgen.
Tak.